VI GØR VORES BEDSTE
Vi arbejder konstant på at blive bedre. Hos LAURIE går vi hverken på kompromis med kvaliteten, komforten eller kloden. Det er vores ansvar at sikre, at tilblivelsen af dit tøj sker på fair og forsvarlig vis.
Siden 1987 har vi arbejdet ud fra mantraet: ”It’s got to feel right.” For os betyder det, at vores tøj skal være behageligt at have på, samtidig med at det produceres ud fra en ansvarlig tankegang. Det skal føles rigtigt. Helt fra designets start til det færdige produkt, du står med i hænderne.
Vi har mere end 30 år på bagen, men vi forsøger altid at udvikle os og blive bedre. Det gælder især vores tilgang til produkter, leverandører, kunder, kollegaer og sidst men ikke mindst til vores omverden og miljø. Mantraet ”It’s got to feel right” er lige vigtigt i alle aspekter af vores forretning. Det føles rigtigt for os, og det tror vi også, at det gør for dig.
TIDLØS OG VELOVERVEJET DESIGN
Vi designer to kollektioner om året fyldt med tidløse styles, som er beregnet til at blive elsket og brugt sæson efter sæson. Men selv når vi skaber de bedste versioner af alle garderobens klassiske basics, er det med øje for tidens tendenser
Alle produkter bliver til med et altafgørende fokus på fit og komfort, fordi vi tror på, at langtidsholdbare produkter fortjener et velovervejet design. Ansvarlig produktion og en respekt for de materialer vi tager i brug, er en naturlig del af vores designfilosofi. LAURIE er til stilbevidste kvinder, der sætter pris på enestående kvalitet og uovertruffen komfort, i alle aldre.
DESIGNET I DANMARK
PRODUCERET I EUROPA
INGEN SUNDHEDSSKADELIG KEMI
LAURIE skaber kvalitetstøj, med fokus på design, materialevalg og produktion. I konventionelt produceret tøj er der ofte rester af kemikalier, der gradvist frigøres når tøjet tages i brug. Og de kedelige kemirester havner i den, som bærer tøjet. Som det første kvindelige brand i Danmark blev vi i 2016 STANDARD 100 by OEKO-TEX® certificeret. Det er din garanti for, at OEKO-TEX® certificeret tøj fra LAURIE er hud- og miljøvenligt. Du kan derfor være sikker på, at selv lynlåsen i dine nye OEKO-TEX® certificerede LAURIE jeans er fremstillet uden sundhedsskadelige kemikalier.
Foruden at producere langtidsholdbart kvalitetstøj, støtter vi flere mærkesager. Vi har tilsluttet os FN’s Global Compact, som er et initiativ, der kæmper for at fremme menneske- og arbejdsrettigheder, miljø og antikorruption. Vi arbejder desuden tæt sammen med Business Social Compliance Initiative (amfori BSCI), hvor vi stræber mod en forbedring af menneske- og arbejdsrettigheder i vores egen tøjproduktion.
IT’S GOT TO FEEL RIGHT
Vi har et ønske om, at du altid skal føle dig godt tilpas i dit tøj.
Derfor kommer vores mantra, 'It's got to feel right,' til udtryk i alt, hvad vi gør – lige fra design til garderobe.
OEKO-TEX®
Ingen skadelige kemikalier
Tøj fra LAURIE er certificeret efter STANDARD 100 by OEKO-TEX® og indeholder derfor ingen skadelige kemikalier.
OEKO-TEX® – Skræddersyede
løsninger til tekstil- og læderbranchen
ØKOLOGISK BOMULD
Kun økologisk bomuld
Økologiske bomuldsfrø er ikke genmodificeret og dyrkes uden brug af pesticider og kunstgødning. Det er bedre for både biodiversiteten, klimaet og jorden. Al bomuld i tøj fra LAURIE er økologisk.
LENZING™ECOVERO™
Viskose fra genplantede skove
Den viskose, som bruges i tøj fra LAURIE, kommer fra LENZING™
ECOVERO™-fibre, der stammer fra ansvarligt genplantede skove.
EU ECOLABEL
Høje mål for læring og inspiration
NORDIC ECOLABEL – EU-BLOMSTEN er kronjuvelen inden for miljøcertificering, da det har fokus på hele tøjets livscyklus. Jeans fra LAURIE er certificeret med EU-Blomsten.
AMFORI BSCI
Værdige arbejdsforhold
For at sikre medarbejderne værdige arbejdsforhold gennemfører organisationen Amfori BSCI audits på de fabrikker, hvor LAURIE bliver produceret. Al produktion finder sted i Europa.
UN Global Compact
Menneskerettighedsprincipper og verdensmål
UN Global Compact er et globalt netværk for virksomheder, som arbejder for at opfylde verdensmålene (SDG) og overholde
menneskerettighedsprincipperne.