Er du til lidt, men godt?
Er du til lidt, men godt? Med en klassisk, sort kvalitetsbuks er fundamentet for en lang række lækre looks lagt. Stiludtrykket skifter alt efter, hvad du sætter til bukserne, og vi har allieret os med stylist Louise Amstrup for at se, hvad én buks kan føre med sig. Lad dig inspirere af et nyt look til alle ugens dage.

MONDAY: BOYISH
Enkelt, klassisk og med maskuline referencer. Få et cool, afslappet look med drengede detaljer ved at bruge en lang, hvid skjorte ud over bukserne. Hop i et par hvide sneakers, top op med en bucket hat, tilsæt en androgyn ring, og du er klar til at begynde ugen.

TUESDAY: TIMELESS
Den hvide t-shirt. Størestedelen af os ejer formegentlig en hvid t-shirt, og det gode ved netop dét item er, at den er SÅ nem at style, og man ser bare altid cool ud med en helt klassisk hvid t-shirt. Tilsæt et bælte til dine sorte bukser og sæt t-shirten ned i bukserne for et sammensat og klassisk look.

WEDNESDAY: A COLORFUL TOUCH
Farverige tilføjelser kan nemt skabe et cool touch til et ellers helt basic outfit. Vælg et par sko i en smuk farve, der passer til din personlige stil, og inkorporer på denne måde dine sko som en central del af dit look. Sort passer heldigvis til alt, så der er frit valg på alle skohylderne, når det kommer til farvevalg.

THURSDAY: COOL & CASUAL
Gå efter et klassisk look med et casual udtryk. Når du sammensætter et par seje hvide sneakers til dine sorte bukser, hvide t-shirt og blazer får du et virkelig fint, men samtidig afdæmpet look. Meget klassisk, tidløst og alsidigt look.

FRIDAY: LADYLIKE
Et par støvler med hæl kan hurtigt peppe ethvert outfit op. Lad buksebenene falde ud over støvlen for et virkelig fint of feminint udtryk. Sammensæt f.eks. med en denimjakke eller skjorte for et smukt udtryk. Anvend desuden din denimjakke som et let jakke om sommeren og som en "trøje" om vinteren.

SATURDAY: STYLISH
Gå helt i sort. Tænk franske filmklassikere, elegance og enkelhed. Der er noget både kraftfuldt og sofistikeret over et helt sort outfit – og du kan nemt komme udenom den melankolske vibe ved at mikse materialer og finde fodfæstet i et par klassiske ballerinaer. Gå den helt klassiske vej med en sort top, en sort blazer og et par sorte sko.

SUNDAY:COMFY
Søndag er lig med afslapning. Gå derefter bløde styles, du kan sætte sammen med dine sorte bukser. Det er heldigvis muligt at se både cool ud og samtidig føle sig godt tilpas! Vælg en skøn striktrøje og et par fine loafers, og du er klar til en søndags gåtur i naturen.