Har du styr på basisgarderoben til vinter?
En veludrustet vintergarderobe er nøglen til at have en masse succesrige outfits klar, når efteråret og vinteren banker på døren og stiller store krav
til både komfort og varme samtidig med, at vi stadig gerne vil se smarte og stilfulde ud. Når vinteren står for døren, er det vigtigt at have de rette
stykker tøj, der ikke blot holder dig varm, men også sikrer dig et klassisk og tidløst look. Her er fem musthaves bestående af både bukser til vinter og lune overdele, der er essentielle i din vintergarderobe – og som samtidig fungerer hele året rundt.
1. Sorte bukser
Vi kommer selvfølgelig ikke uden om de helt klassiske sorte vinterbukser. De sorte bukser er den ultimative klassiker i enhver basisgarderobe – og vintergarderobe. De passer til alt og kan nemt styles op eller ned alt efter lejligheden. Om
vinteren er sorte bukser særligt nyttige, da de kan kombineres med tykkere trøjer og varme støvler.
Hvis du vælger et par med en løsere pasform er det endda også nemt at have et par strømpebukser indenunder for at holde ekstra godt på varmen på de helt kolde dage. De er det perfekte valg til både kontoret og til aftenens begivenheder, da de netop er klassiske, stilfulde og sofistikerede. Det er næsten umuligt at gå galt i byen med et par sorte bukser til vinter. Vælg et par i en kraftigere kvalitet for ekstra varme i de kolde måneder. Se f.eks. efter fløjlsbukser eller vores modeller i en brushed kvalitet, der netop er helt perfekte vinterbukser. Er du ude efter ekstra komfort, så vælg et par sorte bukser med elastisk i taljen.
2. De blå jeans
Når temperaturen falder, er det vigtigt at have et par gode jeans klar som dine nye go-to bukser til vinter, og derfor er jeans i alle pasformer og farver helt perfekte vinterbukser. Den kraftige kvalitet på jeans gør netop disse ideelle som vinterbukser til de kolde måneder, hvor det også handler om at holde kroppen varm. Derudover er et par blå jeans altså i den grad også et sikkert valg som bukser til vinter, da de aldrig går af mode og kan bruges til stort set alle anledninger.
Dine blå jeans kan styles med en stribet sweater eller en sort blazer, en skjorte eller en sweatshirt, hvilket gør dem alsidige og uundværlige som vinterbukser i din vintergarderobe.
Samtidig er de perfekte til de kolde dage, hvor du stadig ønsker at bevare et sofistikeret look. Tilføj dine nye yndlingsjeans som en fast del af dit udvalg af bukser til vinter,
og så er du uden tvivl godt kørende.
3. Sort blazer
En sort blazer er en af de mest alsidige beklædningsgenstande, du kan eje – især i din vintergarderobe. Den er et must i enhver basisgarderobe, da den fungerer til både hverdag og fest. Om vinteren kan du bære din sorte blazer over en sweater for et klassisk, men afslappet look. Generelt er den super fin at anvende i lag-på-lag looks, da du altid kan smide en blazer udover en t-shirt, skjorte eller sweater, og på den måde både se smart ud og holde rigtig godt på varmen. Den kan styles med sorte bukser, jeans, nederdele og kjoler - afhængigt af om du går efter et formelt eller mere afslappet udtryk. Den sorte blazer er altså derfor et fuldstændig uundværlig item i din vintergarderobe, hvis du spørger os.
4. Stribet sweater
Striber går aldrig af mode, og vi kommer i den anledning heller ikke uden om den stribede sweater! Stribede sweatre er blevet en favorit i mange basisgarderober - og med god grund! De tilfører et friskt og maritimt præg til ethvert outfit.
En stribet sweater kan nemt styles med alt fra jeans til nederdele og kjoler, hvilket gør den til et meget alsidigt stykke tøj i din vintergarderobe. Den er både varm, komfortabel og stilfuld – perfekt til en hyggelig vinterdag eller dage på kontoret. Med dens klassiske design og alsidighed er den stribede sweater en uundværlig del af enhver basisgarderobe. Ikke blot på grund af dens varme og komfort, men også fordi den tilfører stil til ethvert look. Hvis du mangler det perfekte stykke tøj til at binde din garderobe sammen, så skal du ty til den bløde, stribede vinterfavorit.
5. Denimjakke
Selvom vinteren ofte kræver tykkere overtøj, er en denimjakke stadig et musthave i basisgarderoben, og nu skal vi forklare dig hvorfor! Den kan bruges som et ekstra lag under en frakke eller alene på de mildere dage. Denimjakken er perfekt at kaste over en sweater eller en t-shirt og kan styles med både blå jeans for et denim-on-denim look eller med sorte bukser for et mere klassisk udtryk. Brug den som en slags blazer indendørs om vinteren, og om sommeren er den din ideelle sommerjakke. Super smart! Den tilfører kant og stil til ethvert outfit og fungerer godt både om vinteren og resten af året.